Illustrationer
Akvarel illustrationer - natur, dyr og planter
Jeg laver akvarel illustrationer med inspiration fra naturen – blandt andet fugle, sommerfugle, insekter, dyr og vilde planter.
Med min baggrund som skov- og landskabsingeniør har jeg et stort kendskab til naturen, som jeg tager med ind i mit arbejde som illustrator. Jeg lægger vægt på de små detaljer og karakteristiske kendetegn, samtidig med at illustrationerne får lov at bevare akvarellens lette og levende udtryk.
Jeg har blandt andet arbejdet med bogillustrationer og illustreret børnebogen Linea – den sortplettede blåfugl.
Har du brug for originale akvarel illustrationer til en bog, udgivelse eller et andet projekt, er du meget velkommen til at kontakte mig og fortælle om din idé.
illustrationer til bog
Jeg har illustreret bogen om Linea den sortplettede blåfugl.
Bogen er både en kunstbog og en fagbog, og vi har lavet en masse research mens bogen blev til, for at få den så nøjagtig som muligt. Akvarellerne viser sommerfuglens livscyklus og historien er personificeret ved at larverne og sommerfuglene har fået navn, men ellers følger historien livet som det er for en sortplettet blåfugl.
Bogens forfatter er Susie Kierkegaard.
Illustration til kalender
I 2024 blev jeg udvalgt til at være Årets Kunstner hos Jelling Bogtrykkeri.
I den forbindelse illustrerede jeg årets kalender 2024 med naturens gang i løbet af året.