Kunsttryk med vilde blomster – Vild flora
Kunsttryk med vilde blomster – Vild flora.
Her finder du kunsttryk med vilde blomster, sommerfugle, bier og andre små insekter – alle skabt efter mine originale akvareller og inspireret af den vilde danske natur.
Motiverne tager udgangspunkt i den flora og det insektliv, jeg selv møder i naturen: i vilde haver, grøftekanter, skovenge, overdrev og strandenge. Akvarellens lette og levende udtryk får lov at gå igen i kunsttrykkene, hvor blomster, farver og små detaljer træder tydeligt frem.
Vild flora er min hyldest til biodiversiteten og glæden ved den natur, der får lov at være lidt vild.
Kunsttrykkene findes i forskellige størrelser, så du kan vælge ét enkelt motiv eller kombinere flere og skabe din egen billedvæg med naturen som fælles tråd.
På udkig efter en original akvarel? Se alle mine originale akvareller med blomster → originale akvareller med vilde blomster