

Mens sommerfuglene forvandler sig | Fine Art Giclée kunsttryk
Fine Art Giclée kunsttryk af originalen Mens sommerfuglene forvandler sig, der fortæller historien om livets forvandling og naturens stille mirakler.
Værket udspringer af udstillingen inspireret af Thøger Larsen og hans evne til at se det poetiske i naturens kredsløb. Mellem akvarellens vilde flora er der fem sommerfugle, vist som både larve, puppe og videre til fuldt udfoldet sommerfugl – fascinerende i sig selv, men også et symbol på både naturens og menneskets forandring, hvor det skrøbelige og det stærke findes side om side.
Akvarellen er skabt med tanke på fordybelse og forandring – et billede på livets cyklus, hvor alt hænger sammen og i sin egen rytme.
Kunsttrykket giver en følelse af ro, naturglæde og håb – en fin fortælling om forandring, liv og den glæde vi oplever i naturen.
Str A2 (42x59,5 cm)
Fine Art Giclée kunsttryk i begrænsede oplæg på 30 stk. signeret og nummereret.
Dette kunsttryk er trykt på lækkert Hahnemühle, William Turner fine art papir (190 g/m2), der har en flot struktur som akvarelpapir.
Kunsttrykket sælges uden eller med indramning. Indramning vælges herover, hvor prisen også fremgår. Vælger du selv at indramme uden passepartout, passer kunsttrykket fint i en almindelig standard ramme i str. A2.
Indramning
Bestiller du med indramning bliver kunsttrykket indrammet med passepartout, egetræsramme og Artglass. Passepartoutkanten er 4 cm på alle sider og størrelsen på rammen er 51x68,5 cm.
- Rammen er dansk produceret håndlavet egetræsramme med flot passepartout. Rammestørrelsen er 51x68,5 cm.
- Artglass også kaldet usynligt glas/museumsglas, giver en fantastisk flot visning og beskyttelse af dit kunstværk med 70% UV beskyttelse, 99% gennemsigtighed og <1 reflektion.
-
Bagsiden af rammen er tapet i kanten, for at forhindre at der kommer støv, små dyr mm. ind bag ved rammeglasset, og der er ophæng på bagsiden, så billedet er lige til at hænge op.
Levering
Du kan vælge at afhente din bestilling direkte hos mig. Det vælger du ved bestilling og betaling af din ordre. Ellers vil din bestilling vil blive pakket og sendt inden for 2-5 arbejdsdage efter betalingen er modtaget.
Kunsttryk og originale akvareller bliver sendt til pakkeshop med PostNord, og jeg pakker selvfølgelig dine billeder godt ind. Du modtager en besked fra PostNord, når pakken er afsendt, så du kan følge den. Prisen for forsendelse ses ved bestilling og betaling af din ordre.
Kunstkort bliver sendt som breve med PostNord.
Har du særlige ønsker vedr. levering, så skriv til mette@metteskovmaersk.dk.
Returret
Du har 14 dages fortrydelses- og returret på alle varer købt i min webshop eller ved direkte salg.
Læs mere om min leverings- og returpolitik.